• - Unik og speciel oplevelse
  • - Du bestemmer og jeg hjælper med at finde en sang.
  • - Begivendeheden vil blive husket.
  • - Du og de andre lyttere bliver rørt og bevæget af sangen

Tekst: Kaj Munk 1943

Musik: Egil Harder 1945

 

Hvad var det dog, der skete? 

Mit vinterfrosne hjertes kvarts 

må smelte ved at se det 

den første dag i marts. 

Hvad gennembrød den sorte jord 

og gav den med sit søblå flor 

et stænk af himlens tone? 

Den lille anemone, 

jeg planted dér i fjor. 

 

På Lolland jeg den hented, 

et kærtegn fra min fødeø. 

Så gik jeg her og vented 

og tænkte: »Den må dø; 

den savner jo sit skovkvarter, 

sin lune luft, sit fede ler; 

i denne fjendske zone 

forgår min anemone; 

jeg ser den aldrig mer«.

 

Nu står den der og nikker 

så sejersæl i Jyllands grus 

ukuelig og sikker 

trods ensomhed og gus, 

som om alverdens modgang her 

har givet den et større værd, 

en lille amazone 

og dog min anemone

som søens bølge skær.

 

Hvad var det dog, der skete?

Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts 

det smelter ved at se det 

den første dag i marts. 

Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad 

min sjæl og glæden«. da jeg sad 

i vint'rens grumme done. 

Nu gør min anemone

ig atter fri og glad.

 

For denne rene farve 

den er mig som en vårens dåb, 

den la'r mig nyfødt arve 

en evighed af håb. 

Så bøjer jeg mig da mod jord 

og stryger ømt dit silkeflor, 

en flig af nådens trone. 

Du lille anemone, 

hvor er vor skaber stor!  

 

No Internet Connection